Regler – læsning af heste, trailer- og bilparkering

Regler omkring læsning af heste, trailer- og bilparkering på BRF:

  • Biler må KUN parkeres på parkeringspladsen nord for det store ridehus eller på parkeringspladsen nord for den gamle stald.
  • Trailer må KUN parkeres vest for den gamle stald/bag tantestalden
  • Heste må KUN læsses på de to parkeringspladser nord, IKKE på trailerparkeringspladsen, og IKKE på gårdspladsen

Grundlag for reglerne er en ”naboaftale”, som BRF er indgået med naboerne og Rudersdal Kommune i 2007 og som stadigvæk er gældende. I 2017 fik vi et påbud, idet aftalen ikke blev overholdt.

Vi får løbende klager fra naboen, og vi kan være sikre på, at der kommer en klage, hvis vi ikke overholder reglerne.

Specielt for parkering i forbindelse med stævner.

Tak fordi I overholder reglerne. Vi kan desværre ikke lave om på dem.

Nedenfor nogle udtræk fra gamle referater til information:

Udtræk mødereferat fra møde med Rudersdal Kommune på Birkerød Rideforening den 10. maj 2007:

  • ”Medarbejder fra Rudersdal Kommune fortalte om fredningen fra 1947 og om bestemmelserne i Lokalplan 10 fra 1979.
    Det blev besluttet, at
  • BRF inden 14 dage (dvs. inden udgangen af maj 2007) flytter hestetrailerne, således at disse fremover placeres på p-plads vest ind mod Furesøbakken.
  • Parkering for brugere af rideforeningen rykkes til p-plads nord.
  • BRF sørger for, at alle medlemmer får at vide, at afhentning af heste ikke må foregå på parkeringspladsen ind mod Furesøbakken, men skal ske på p-plads nord eller nord for det store ridehus”

 

 

Udtræk fra ”Afgørelse på klagesagen” fra 13.februar 2017:

”Natur, Park og Miljø vurderer, at det skal sikres, at aftalen indgået med BRF i 2007 overholdes.
Derfor ophøjes aftalen til følgende vilkår:

  • Der må ikke foregå daglig parkering på p-vest ind mod Furesøbakken. Der kan placeres hestetrailere på arealet.
  • Afhentning og levering af heste må ikke foregå på p-vest og på gårdsplads, men skal ske på p-nord eller nord for det store ride-hus.
    Vilkårene gives som et påbud.”